Du er her:
Mottaker: CHRISTIANIA THEATER
Datering:16. november 1879
Sted: MÜNCHEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Til direktionen for Kristiania theater.
Som svar på direktionens meget ærede skrivelse af 11. dennes tillader jeg mig at meddele, at jeg som honorar for «Et dukkehjem» må betinge mig et beløb af 2500 – to tusend fem hundrede – kroner, der udbetales til min kommissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, dagen efter at stykkets første opførelse dersteds har fundet sted. Ved erlæggelsen af denne sum erhverver Kristiania theater ret til at spille stykket 50 gange. Fra 51de til 100de forestilling betinger jeg mig en afgift af 10 – ti – kroner for hver forestilling. Fra 101ste forestilling og for
 
 
Faksimile
enhver følgende forestilling indenfor et tidsrum, svarende til det, hvori vor nu gældende lovgivning hjemler en forfatter og hans arvinger ejendomsretten til trykte skrifter, erholder jeg en godtgørelse af 5 – fem – kroner. Afgifterne fra 51de forestilling kan betales samlet under et for hvert spilleår ved dettes slutning; dog må jeg betinge mig, at hvis afgiften ikke i to på hinanden følgende år erlægges, så har theatret derved forspildt sin ret til enhver videre opførelse af stykket.
Jeg bemærker at disse betingelser i alt væsentligt er overensstemmende med dem, jeg opstillede for «Samfundets støtter».
Det forekommer mig at mit nye skuespil, hvad rollebesætningen angår, ligger særdeles godt for Kristiania theaters personale. Noget forslag vil jeg ikke fremsætte; rollefordelingen bør naturligvis altid være overladt til direktionen; men det tør måske være mig
 
 
Faksimile
tilladt at nævne, hvorledes jeg havde tænkt mig stykket besat: Nora – fru Juel. Helmer – herr Reimers, (ikke herr Gundersen). Doktor Rank – herr Hammer. Fru Linde – frøken Neelsen (ikke fru Gundersen). Krogstad – herr Isachsen. Barnepigen – fru Wolf (sletikke frøken Parelius). Barnepigen har egentlig kun en eneste scene; men den lægger jeg af flere grunde megen vægt på. Forøvrigt tror jeg ikke at der mellem bestyrelsen og mig vil herske synderlig delte meninger om rollebesætningen.
Stykket fordrer i høj grad et naturligt spil og en rask men gennemarbejdet replikbehandling. Jeg håber at instruktionen vil erkende vigtigheden heraf og at denne såvelsom de rollehavende ikke vil spare nogen møje hverken ved indstuderingen eller ved iscenesætningen.
Ærbødigst
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her